This version was taken from the Complete Corpus of Anglo-Saxon Poetry and is freely distributable .

Verse Indeterminate Saxon

1 Hæbbe ic gefrugnen þætte is feor heonan
eastdælum on æþelast londa,
firum gefræge. Nis se foldan sceat
ofer middangeard mongum gefere
5 folcagendra, ac he afyrred is
þurh meotudes meaht manfremmendum.
Wlitig is se wong eall, wynnum geblissad
mid þam fægrestum foldan stencum.
ænlic is þæt iglond, æþele se wyrhta,
10 modig, meahtum spedig, se þa moldan gesette.
ðær bið oft open eadgum togeanes
onhliden hleoþra wyn, heofonrices duru.
þæt is wynsum wong, wealdas grene,
rume under roderum. Ne mæg þær ren ne snaw,
15 ne forstes fnæst, ne fyres blæst,
ne hægles hryre, ne hrimes dryre,
ne sunnan hætu, ne sincaldu,
ne wearm weder, ne winterscur
wihte gewyrdan, ac se wong seomað
20 eadig ond onsund. Is þæt æþele lond
blostmum geblowen. Beorgas þær ne muntas
steape ne stondað, ne stanclifu
heah hlifiað, swa her mid us,
ne dene ne dalu ne dunscrafu,
25 hlæwas ne hlincas, ne þær hleonað oo
unsmeþes wiht, ac se æþela feld
wridað under wolcnum, wynnum geblowen.
28 Is þæt torhte lond twelfum herra,
folde fæðmrimes, swa us gefreogum gleawe
30 witgan þurh wisdom on gewritum cyþað,
þonne ænig þara beorga þe her beorhte mid us
hea hlifiað under heofontunglum.
33 Smylte is se sigewong; sunbearo lixeð,
wuduholt wynlic. Wæstmas ne dreosað,
35 beorhte blede, ac þa beamas a
grene stondað, swa him god bibead.
Wintres ond sumeres wudu bið gelice
bledum gehongen; næfre brosniað
leaf under lyfte, ne him lig sceþeð
40 æfre to ealdre, ærþon edwenden
worulde geweorðe. Swa iu wætres þrym
ealne middangeard mereflod þeahte,
eorþan ymbhwyrft, þa se æþela wong,
æghwæs onsund, wið yðfare
45 gehealden stod hreora wæga,
eadig, unwemme, þurh est godes;
bideð swa geblowen oð bæles cyme,
dryhtnes domes, þonne deaðræced,
hæleþa heolstorcofan, onhliden weorþað.
50 Nis þær on þam londe laðgeniðla,
ne wop ne wracu, weatacen nan,
yldu ne yrmðu ne se enga deað,
ne lifes lyre, ne laþes cyme,
ne synn ne sacu ne sarwracu,
55 ne wædle gewin, ne welan onsyn,
ne sorg ne slæp ne swar leger,
ne wintergeweorp, ne wedra gebregd,
hreoh under heofonum, ne se hearda forst,
caldum cylegicelum, cnyseð ænigne.
60 þær ne hægl ne hrim hreosað to foldan,
ne windig wolcen, ne þær wæter fealleþ,
lyfte gebysgad, ac þær lagustreamas,
wundrum wrætlice, wyllan onspringað
fægrum flodwylmum. Foldan leccaþ
65 wæter wynsumu of þæs wuda midle;
þa monþa gehwam of þære moldan tyrf
brimcald brecað, bearo ealne geondfarað,
þragum þrymlice. Is þæt þeodnes gebod,
þætte twelf siþum þæt tirfæste
70 lond geondlace lagufloda wynn.
Sindon þa bearwas bledum gehongne,
wlitigum wæstmum, þær no waniað o,
halge under heofonum, holtes frætwe.
Ne feallað þær on foldan fealwe blostman,
75 wudubeama wlite, ac þær wrætlice
on þam treowum symle telgan gehladene,
ofett edniwe, in ealle tid
on þam græswonge grene stondaþ,
gehroden hyhtlice haliges meahtum,
80 beorhtast bearwa. No gebrocen weorþeð
holt on hiwe, þær se halga stenc
wunaþ geond wynlond; þæt onwended ne bið
æfre to ealdre, ærþon endige
frod fyrngeweorc se hit on frymþe gescop.
85 ðone wudu weardaþ wundrum fæger
fugel feþrum strong, se is fenix haten.
þær se anhaga eard bihealdeþ,
deormod drohtað; næfre him deaþ sceþeð
on þam willwonge, þenden woruld stondeþ.
90 Se sceal þære sunnan sið behealdan
ond ongean cuman godes condelle,
glædum gimme, georne bewitigan,
hwonne up cyme æþelast tungla
ofer yðmere estan lixan,
95 fæder fyrngeweorc frætwum blican,
torht tacen godes. Tungol beoþ ahyded,
gewiten under waþeman westdælas on,
bideglad on dægred, ond seo deorce niht
won gewiteð; þonne waþum strong
100 fugel feþrum wlonc on firgenstream
Continue